Sille slap af med astma og medicin

Sille på tre år fik fem behandlinger med akupunktur og slap af med både astma og den astmamedicin, hun havde fået tre vintre i træk

Af journalist Lone Bolther Rubin

Sille på snart fire år og lillesøster Katrine på et år springer glade rundt i haven. De kan trække vejret frit, men sådan har det ikke altid været. For et halvt år siden var hoste og feber hverdag for de to små piger. De sov dårligt om natten og havde mange sygedage til stor gene for dem selv, men også for resten af familien.

dd64117523

Nej til binyrebark
Sille havde børneastma. Tre vintre i træk havde hun fået to forskellige slags medicin to gange dagligt for sygdommen. Det undrede forældrene, der er henholdsvis pædagog og murer. Ingen af dem ryger, og hverken dem eller deres ældste datter, Lærke på seks år, har nogensinde haft astma eller allergi.

Selvom de var kede af at give Sille medicin, stolede de på lægen og turde ikke stille spørgsmålstegn ved det. Da Katrine på syv måneder fik hoste og feber, var lægens svar endnu engang astma, og hun udskrev den samme medicin til den lille baby, som storesøsteren fik. ”Da blev jeg gal. Det kunne bare ikke være rigtig, at man skulle give binyrebark til de små lunger,” fortæller pigernes mor Lotte Pedersen. Hun tog hjem til huset i Mesballe på Djursland og googlede børneastma. Hun blev overrasket og glad, da hun læste om Grenå Akupunkturklinik og Gert Karlson, der forsker i virkningen af akupunktur til børn med astma. Det lød lovende, og dagen efter havde hun den første tid i klinikken.

Endelig vinter uden astma
De to børn fik hver fem behandlinger med akupunktur fordelt over 2 ½ uge. ”Allerede efter to behandlinger med akupunktur halverede vi Silles medicin og efter tre behandlinger var alle symptomerne væk. Så tog vi chancen og fjernede medicinen helt. Vi hentede aldrig medicinen til Katrine. Det var i januar, og siden har vi haft masser af vinter og en skiferie i Østrig, men ingen astma,” fortæller Lotte Pedersen.

Lægen er imponeret
En dag i foråret blev hun dog lidt ængstelig. Sille havde hostet nogle dage. De tog til læge og fik undersøgt lungerne. Det viste sig at være en uskyldig forkølelse. Lægen kunne ikke konstatere noget astma på lungerne og konkluderede, at barnet var godt medicineret. Her måtte Lotte så bekende, at Sille ikke længere fik medicin, og at hun var blevet rask af akupunktur. Lægen blev meget imponeret og nysgerrig. Ifølge Lotte overvejer lægen nu selv at tilbyde behandling med akupunktur.

”Jeg er meget glad for, at hun tog det på den måde, og jeg håber, at vores historie kan være med til at gøre andre astmabørn raske,” siger Lotte Pedersen.

© BørneAstma.dk - 2024

Web